I år tager vi alle sammen til midtjylland på en fælles lejr. Vi starter med 4 døgn i shelter ved Rørbæk Sø - lidt 'Alene i vildmarken'-agtigt, så går vi 20 km (uden oppakning) til Givskud Zoo, hvor vi sover "hos ulvene", oplever flodhestenes morgenvækning og kører på safaritur på savannen. Derefter tager vi bussen til Jelling, overnatter og bruger lørdagen med Jellingstenene og spændende historier om dengang Danmark "blev født", inden vi vender næsen hjemad efter en skøn uge.
OBS. Man deltager i hele ugen og kun ved sygdom eller akut opståede situationer kan spejderen hentes på lejren.